Kronikker

De vilde studentervognsfejringer er som at holde gallamiddag for at fejre, at man har lært at møde op. Tillykke – men ro på

En studentereksamen i sig selv kvalificerer ikke til ret meget. Alligevel fejres det, som om vi sender unge Einsteins ud i verden. Måske har vi efterhånden pustet studenterfesten for meget op, så vi glemmer det væsentlige: Det her er ikke afslutningen på noget stort, det er starten på noget langt større.

»Studentervognen er ikke bare en fest – den er en performance. Og det stiller nye krav. Ikke til indhold men til iscenesættelse,« skriver strategirådgiver Joachim Hoxha Nielsen i denne kronik. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nu hvor larmen fra årets studentervogne er stilnet af og gaderne ikke længere genlyder af horn, techno og tramp i træplader, kunne det være passende at tage et skridt tilbage og stille det måske lidt kedelige men nødvendige spørgsmål: Står festens vildskab egentlig mål med det, der fejres?

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    Da Isabella Arendt skrev, at hun af og til hadede at være gravid, væltede de hadefulde beskeder ind. Nu vil hun hylde det bittersøde moderskab
  • Synspunkter
    Abonnement
    Aldrig før har så mange googlet, hvad et Ulfberhtsværd er – og det viser os, at tv stadig samler danskerne
  • Kronikker
    Abonnement
    Vi lærer børn at lyve om deres behov – og kalder det fejlagtigt for dannelse