Kryptering svarer til at sende et brev i en lukket konvolut, mens ikkekrypteret kommunikation kan sammenlignes med, at man sender et postkort. At bryde med muligheden for krypteret og dermed privat kommunikation er et brud på den skattede ret til brevhemmelighed og til at tale sammen, uden at nogen lytter med.
Det er de rettigheder, som det danske EU-formandskab gambler med i disse dage, hvor man presser på for at få vedtaget et kontroversielt forslag, der risikerer at indføre et hidtil uset niveau af digital overvågning i EU – den såkaldte chatkontrol.
Del: