Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Året 2018 gik hen og blev et Henrik Pontoppidan-år. Det skyldes selvfølgelig filmatiseringen af »Lykke-Per«. Pludselig ligger denne bedagede klassiker på bestsellerlisten, læses og diskuteres ihærdigt, og så kan vi i 2019 oven i købet se frem til både en TV-serie bygget over »Lykke-Per«, ligesom en biografi om Pontoppidan selv også er på vej.