Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Berlingske tegner et skævt billede af muslingefiskeriet

Det er forkert, når Berlingske skriver, at forsøgsfiskeriet har været skjult, og det er forkert, at fiskerne fra Jyllands østkyst er blevet holdt ude, mens storfiskerne fra Limfjorden har haft unik adgang.

Eva Kjer Hansen skriver om forsøgsfiskeri efter blåmuslinger i Storebælt: »I syv af de seneste ti år har der slet ikke været forsøgsfiskeri på Storebælt. Har man alligevel søgt, har man derfor fået afslag. Det gælder alle fiskere. Og der er altså ikke noget underligt i at få afslag på en ansøgning om at deltage i et fiskeri, der ikke eksisterer.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads / Ritzau Scanpix

Lige nu pågår et forsøgsfiskeri efter blåmuslinger i Storebælt. Forsøgsfiskeriet bliver gennemført for at skaffe data, der kan danne grundlag for en vurdering af, om der kan åbnes for et permanent fiskeri.

Fiskeriet bliver gennemført af tre fartøjer, og indtil videre er resultaterne blandede. De tre fartøjer har i alt landet muslinger for ca. 300.000 kroner, eller lige omkring 30.000 kroner per fartøj per måned. Da fiskerne af de penge skal betale brændstof, løn til evt. medarbejdere samt kost og logi, ser gevinsten ud til at være yderst begrænset.

Det forsøgsfiskeri, der er i gang lige nu, er det første forsøgsfiskeri, efter at Fiskeristyrelsen i efteråret 2018 fastsatte en række nye principper og kriterier for forsøgsfiskeriet. Der skal være: Transparens om opslag af ansøgningsrunder, lige adgang for alle fiskere, regler for maksimale fangstmængder pr. uge, bl.a. med henblik på at sikre, at forsøgsfiskeriet ikke fører til et overfiskeri af den pågældende art og regler for begrænsninger i adgangen til at blande forsøgsfiskeriet sammen med andet kommercielt fiskeri med risiko for fejlrapporteringer i forsøgsfiskeriet.

Eva Kjer Hansen Fold sammen
Læs mere

Det er nogle gode principper, og med dem har Fiskeristyrelsen rettet op på et område, der tidligere har været præget af rod og tilfældigheder.

Fejlbehæftet dækning

Berlingske har den seneste måneds tid dækket forsøgsfiskeriet efter muslinger i Storebælt. Berlingskes dækning har været lige så fejlbehæftet, som administrationen tidligere var tilfældig, og kender man kun området gennem Berlingskes dækning, hvilket nok er tilfældet for de fleste, sidder man tilbage med et mildest talt uklart billede af, hvad forsøgsfiskeriet efter blåmuslinger i Storebælt egentlig er for en størrelse.

Den første artikel fra 4. april slår tonen an: »Storfiskere har i det skjulte fået adgang til tonsvis af muslinger« hedder det i rubrikken, inden Berlingske fortæller, at fiskerne fra Jyllands østkyst gennem de seneste ti år forgæves har bedt om at komme med i forsøgsfiskeriet, mens en lille gruppe storfiskere fra Limfjorden har haft unik adgang til det. Om fiskernes incitament til at deltage i forsøgsfiskeriet skriver Berlingske: »Tilladelsen til den lille gruppe storfiskere har haft betydelig værdi. Alene ét fartøj i et enkelt område ved Storebælt landede i foråret 2018 muslinger til en værdi af omtrent én million, viser sagens dokumenter«.

Der er mange fejl i de få linjer og kun lidt, der næsten er rigtigt. Fejlene har Berlingske siden gentaget i en række artikler.

I syv af de seneste ti år har der slet ikke været forsøgsfiskeri på Storebælt. Har man alligevel søgt, har man derfor fået afslag. Det gælder alle fiskere. Og der er altså ikke noget underligt i at få afslag på en ansøgning om at deltage i et fiskeri, der ikke eksisterer. Der blev først åbnet for ansøgninger i 2016, og siden har fiskere fra både Limfjorden, Isefjord og Jyllands østkyst (som er de eneste tre steder i landet, hvor der i dag fiskes blåmuslinger) fået tilladelse til at være med i forsøgsfiskeriet. Det drejer sig om to tilladelser i alt i 2016 (til én fisker fra Jyllands østkyst og én fra Isefjord), otte i 2017 (to fra Jyllands østkyst, tre fra Isefjord og tre fra Limfjorden) og fem i 2018 (tre fra Limfjorden, én fra Isefjord og én fra Jyllands østkyst). Tildelingen af tilladelser var dengang præget af tilfældigheder og uklare regler om bl.a. afrapportering, og det var derfor, at Fiskeristyrelsen fastsatte det nye sæt af principper og kriterier sidste år.

Da den nye ansøgningsrunde blev åbnet, kom der ansøgninger fra fiskere fra både Limfjorden og Jyllands østkyst. Og alle, der søgte, fik tilladelse – i alt fem både.

Det er med andre ord forkert, når Berlingske skriver, at forsøgsfiskeriet har været skjult, og det er forkert, at fiskerne fra Jyllands østkyst er blevet holdt ude, mens storfiskerne fra Limfjorden har haft unik adgang.

Det giver heller ikke mening at omtale fiskerne fra Limfjorden som »storfiskere«. Det giver i det hele taget ikke faglig mening at tale om storfiskere i muslingefiskeriet. Det samlede danske fiskeri efter blåmuslinger har en årlig landingsværdi på ca. 55 millioner kroner. Men skal man absolut tale om store og små fiskere i den konkrete sag, er det fiskerne fra Jyllands østkyst, der er de største.

Små og store fiskere

Berlingske interviewer i artiklen de Horsens-baserede brødre Rasmus og Stig Wittrup, som er blandt de østjyske fiskere, der ifølge Berlingske er blevet afvist til fordel for »storfiskerne« fra Limfjorden. Rasmus og Stig Wittrup ejer flere fiskefartøjer, de fisker på både Isefjord og Jyllands østkyst, og så ejer de en muslingefabrik. I de seneste tre år har de landet blåmuslinger til en samlet værdi syv gange højere end én af de limfjordsfiskere, Berlingske omtaler som »storfisker«. Så hvem er stor, og hvem er lille i muslingefiskeriet? Det giver Berlingske et skævt billede af.

Berlingske giver heller ikke læserne et ret præcist billede af fiskernes økonomiske gevinst, når de kun fremhæver, at en enkelt »storfisker« har landet blåmuslinger for omtrent en million kroner. Af de dokumenter, som Berlingske har fået udleveret og citerer fra, fremgår det tydeligt, at den lille million, som en enkelt fisker landede for i foråret 2018, er et heldigt eksempel. Af dokumenterne kan man også se, at fiskeriet i det samme område året før gav muslinger for beskedne 2.670 kroner – eller 890 kroner om måneden i de tre måneder, der blev fisket.

Og man kan samtidig i dokumenterne se, at flere fiskere i andre områder har landet for omtrent 3.000 eller 5.000 kroner. Forsøgsfiskeriet er med andre ord forbundet med en betydelig økonomisk risiko, og for nogle fiskere giver deltagelsen i forsøgsfiskeriet et dundrende underskud.

Berlingske har hele tiden haft de oplysninger, der var nødvendige for at give et retvisende billede af forsøgsfiskeriets karakter, dets omfang, dets deltagere og ikke mindst økonomien for de deltagende fiskere. Men det har Berlingske valgt ikke at gøre.

Imens kører forsøgsfiskeriet videre. I 2019 er der en lille håndfuld fiskere, der løber risikoen. Alle, der har søgt, har fået tilladelse, og de har fået det efter klare regler. Deres deltagelse og de data, de leverer, er med til at afgøre, om muslingefiskeriet i Storebælt er så godt, at der kan åbnes for et permanent fiskeri. Nogle af forsøgsfiskerne kommer måske til at sejle hjem med et underskud, men skal vi ikke krydse fingre for, at de – uanset hvor de kommer fra, og hvor store eller små de er – også får noget ud af deres indsats?

Berlingske svarer Eva Kjer Hansen:

I kronikken angriber Eva Kjer Hansen på flere punkter Berlingskes journalistik. Eva Kjer Hansen har med en lignende argumentation bragt Berlingskes dækning af fiskeriet ved Storebælt for Pressenævnet. Det har givet Berlingske anledning til at gennemgå dækningen én gang til. Berlingske kan konkludere, at Eva Kjer Hansens kritikpunkter bygger på en lang række fordrejede og misvisende påstande. Berlingske er som udgangspunkt meget åben over for at rette eller præcisere Berlingskes journalistik. Ingen af Eva Kjer Hansens påstande har givet anledning til at rette eller præcisere.

Generelt er Eva Kjer Hansens påstande i indlægget i direkte strid med de oplysninger, Berlingske har indhentet fra fiskere, fiskeriformænd, fiskeriforeninger, eksperter, politikere, høringssvar og sagens øvrige dokumenter. Eva Kjer Hansens påstande er også i strid med flere af de oplysninger, Eva Kjer Hansens egne embedsmænd har sendt til Berlingske om sagen, og de udtalelser og pressemeddelelser, Eva Kjer Hansen selv har stået bag under sagsforløbet.

Eksempelvis er det ikke korrekt, når Eva Kjer Hansen i kronikken påstår, at forsøgsfiskeriet ved Storebælt ikke har været skjult. I perioden 2016-2018 er fiskeriet ved Storebælt kørt bag lukkede døre, hvor enkelte fiskere tilsyneladende har fået aftaler om fiskeri gennem udvalgte embedsmænd. Det har Eva Kjer Hansen i øvrigt også selv fortalt i et interview med Berlingske, hvor hun blandt andet oplyste, at fiskeriet ved Storebælt var ukendt for hende indtil oktober 2018. Fiskeriet ved Storebælt har også i flere år været skjult for Folketinget. Dette var medvirkende til, at Eva Kjer Hansen i april i år fik hård kritik/en næse af et flertal i Folketinget i form af en beretning for at have »tilbageholdt central viden for Folketinget i sagen om forsøgsfiskeri i Storebælt.«

Eva Kjer Hansen skriver, at det er forkert, at fiskerne fra Jyllands østkyst er blevet holdt ude. Allerede i 2008 søgte østkystfiskerne gennem Bælternes Fiskeriforening om tilladelse til at forsøgsfiske ved netop Storebælt. Berlingske har under dækningen af sagen bragt skriftlig dokumentation for dette. Som det fremgår af Berlingskes dækning, erfarede østkystfiskerne alene, at en lille gruppe limfjordsfiskere flere år senere havde fået adgang til Storebælt, fordi limfjordsfiskernes kuttere kom sejlende ned langs Jyllands kyst. Selv efter ministerens indgreb i sagen i slutningen af 2018 har en række fagfolk, heriblandt den brede fiskeriorganisation Danmarks Fiskeriforening, argumenteret for, at østkystfiskerne også fremadrettet reelt er afskåret fra at deltage i fiskeriet ved Storebælt.

Eva Kjer Hansen skriver eksempelvis også, at det ikke giver faglig mening at tale om storfiskere i muslingefiskeriet. Eva Kjer Hansens egne embedsmænd har oversendt dokumenter til Berlingske, som viser, at lige præcis den lille kreds af limfjordsfiskere, som har fået adgang til Storebælt efter ministerens mellemkomst, ligger over de tilladte kvotelofter. Kvotelofterne er netop et udtryk for, hvor stor man vil tillade, at fiskerne bliver. 19. juni 2018 indgik Folketingets partier i øvrigt en politisk aftale »om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri.« Den politiske aftale indeholder et særskilt punkt om »Fremtidig model for muslinge- og østersfiskeriet«, som lige præcis skal forsøge at stække de største muslingefiskere herhjemme. Eva Kjer Hansen burde kende til denne aftale. Regeringspartierne og ministeren var selv en del af den. Red.