Københavnerne har måttet vente længe på at få lov til at fejre Dronning Margrethe i anledning af hendes 50 år på tronen.
Men tredje gang er lykkens gang: I dag bliver der langt om længe rig lejlighed til at vifte med dannebrogsflagene, for hele det indre København vil være præget af, at Dronningen bevæger sig rundt i byen. Fra Amalienborg går det kl. 12.35 i karet med hesteeskort til modtagelse 25 minutter senere på Københavns Rådhus, hvor Dronningen også kommer frem på balkonen for at vinke til sammenstimlede københavnere.
Det var meningen, det skulle være sket i januar. Så kom corona i vejen, og Dronningens jubilæum blev indskrænket til et minimum. Det meste, der havde med større forsamlinger eller festivitas at gøre, blev taget ud af kalenderen. Kun en formel modtagelse på Christiansborg og en kransenedlæggelse ved dronning Ingrids og kong Frederik 9.s grav ved Roskilde Domkirke blev gennemført.
Så skulle der være stor fest i september, men Dronningens nære slægtning og kollega, dronning Elizabeth, døde halvandet døgn forinden, og Kongehuset syntes ikke, at det ville være passende med billeder af feststemte danskere langs gaderne og på Rådhuspladsen, mens briterne var i landesorg. Så alligevel ingen balkonscene, ingen karettur, ingen modtagelse på Rådhuset.
Men heldigvis har hoffet fra begyndelsen talt om et helt jubilæumsår.
Og det har vi fået. Dronningen har været på et flittigt sommertogt rundt i landet, kulminerende med en officiel visit i Frederiksberg Kommune, som aldrig før havde fået besøg. Kun københavnerne er indtil videre blevet snydt, men Dronningen kan altså lige akkurat nå det, selvom det unægteligt havde været lidt varmere for de fremmødte at hylde Dronningen i byens gader i sensommeren.
Mon ikke dagen alligevel vil blive lidt af et triumftog for den dronning, der – hvis man spørger danskerne – er mere populær end nogensinde? En Kantar Gallup-måling for Berlingske viste i forbindelse med Dronningens 80-års-dag, at hele 84 procent af danskerne i høj eller nogen grad sætter pris på det danske kongehus. Og mon ikke også de fleste sætter pris på, at vi nu tilsyneladende får hele familien at se samlet og i god ro og orden efter prins Joacims offentlige protest over den måde, hans børn ved årsskiftet får frataget deres kongelige titler på.
Nu er det i hvert fald københavnernes tur til at sige Dronningen tak for indsatsen det seneste halve århundrede.
Selvom vi må dele hende med resten af landet, ja, ovenikøbet med Grønland og Færøerne, føler københavnerne, at Dronningen er en lille smule mere deres. Her blev hun født på Amalienborg i krigens første dage, her gik hun i N. Zahles Skole på Nørre Voldgade, her blev hun gift i Holmens Kirke, her kan man se hende i logen på Det Kongelige Teater eller foran Pantomimeteatret i Tivoli, her kunne man – i hvert fald i gamle, mere uskyldige dage – se en moderne dronning på Strøgtur. Dronningens København kalder vi byen, for det er her, hun først og fremmest har hjemme.
Et tilhørsforhold, Dronningen bekræftede i sin tale, da hun besøgte byens rådhus i forbindelse med 70-års-dagen.
»København er rigets hovedstad, men den er også min by: Her er jeg født og opvokset, her bor jeg og har mit arbejde,« sagde hun og fortsatte:
»Den er min faste ankerplads en stor del af året. Jeg føler mig hjemme i København, og det varmer mig, når jeg både på en festdag som i dag og til daglig møder smil og venlighed og et frisk tilråb i ny og næ.«
Det skal hun uden tvivl også få i dag.
Her kan man møde Dronningen på hendes rute i karet gennem København:
