Zenia Stampe: Morten Messerschmidt truer det frie danske åndsliv

Identitetspolitikken er efterhånden blev dyrket længe af borgerlige medier og politikere som den nye frontlinje i kulturdebatten. På den ene side står DFs Morten Messerschmidt og andre borgerlige meningsdannere med hævede sværd og lanser. På den anden side står det imaginære identitetspolitiske monster.

»Morten Messerschmidt kæmper ikke for kunstnerisk frihed og åndsfrihed. Han kæmper for at udgrænse og undertrykke dem, han ikke bryder sig om,« skriver Zenia Stampe. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I flere måneder har vi kunne læse om, hvordan Kunstakademiet er blevet til en »identitetspolitisk sump«. Det er blandt andet blevet påstået, at et regime af frygt fører til selvcensur blandt studerende og ansatte. Også i folketingssalen har vi haft adskillelige debatter om emnet, hvor især DFs Morten Messerschmidt har ført an i en selverklæret frihedskamp mod identitetspolitikken.