Der går en rød tråd gennem de klummer, jeg har skrevet i Berlingske de seneste år – om ekstremismens tiltrækning, om negativ social kontrol og om den svækkede sammenhængskraft i boligområder, hvor jeg har bevidnet, at det danske sprog og danske normer er blevet noget fremmed. 

Jeg har blandt andet advaret om, hvordan en national fortælling dør ud, når den kun nævnes i forbindelse med konflikter med andre. Mit budskab har hele tiden været det samme: Danmark kan ikke rumme andre, hvis vi ikke først har styr på vores egne åndelige fundamenter.