Der går en strømning gennem den danske medieverden, og den er konstruktiv. Medier som Zetland, Mandag Morgen, dele af DR og flere andre slår sig op på ikke at ville dække og overdække konflikter, men i stedet levere journalistik, der anviser konstruktive løsninger.

Den fhv. nyhedsdirektør på DR, Ulrik Haagerup, har oprettet et helt forskningscenter, Constructive Institute, i regi af Aarhus Universitet. Et dusin journalister bevilges hvert år et fellowship til at forske i konstruktiv journalistik på instituttet, der har det mål at forandre nyhedsjournalistikken grundlæggende på fem år. Intet mindre.

Det lyder alt sammen forjættende, og man kan i dag ikke ramle ind i en debat på tv med redaktører fra nogle af de nye, konstruktive medier, uden at få et foredrag om, hvorfor andre medier dyrker konflikten for konfliktens skyld, mens de nye, konstruktive medier hæver sig over disse trælsomme, ligegyldige hverdagsspørgsmål for i stedet at prioritere perspektivet. Og løsningerne. De konstruktive løsninger.

Med godt 30 års voksenerfaring fra den danske medieverden er jeg givetvis groft miljøskadet på alle mulige dårlige måder. Men jeg vil gerne bryste mig af samtidig at have udviklet en relativt fintfølende bullshit-detektor.

Den alarmeres særligt, når den nye konstruktivjournalistiske strømnings besværgelser bliver omfavnet med stor kærlighed af dem, vi i medierne egentlig er sat i verden for at kontrollere: Magthaverne.

Det er i det netop indgåede medieforlig således tydeligt, at en ændring er på vej i mediestøtten: Fra offentlig støtte ud fra objektive kriterier til særstøtte til bestemte medier – og en opprioritering af puljestøtte, hvor medier skal søge hjælp til bestemte projekter.

Ud af det kommer en mediepolitisk virkelighed, hvor politikerne i højere grad kan udvælge og støtte deres egne yndlingsmedier. I medieforliget gives der således blandt andet særstøtte til faktatjek-sitet »TjekDet«, og det mere end ligger i luften, at mange af de eksisterende medier ifølge regeringens verdensbillede ikke formår at bidrage konstruktivt til den demokratiske samtale.

Det var sådan set hele udgangspunkt. Mette Frederiksen sagde det allerede i sin grundlovstale for tre år siden på Ollerup Gymnastikhøjskole, selve den dag hun blev valgt som statsminister:

»Vi stoler over en bred kam mindre og mindre på medier og journalister«, lød det fra Mette Frederiksen, der nu tre år senere har draget konsekvensen af sin observation og har gjort sig selv til journalist i sin nye podcastserie, så hun kan få fikset problemet med den demokratiske samtale, de irriterende og kritiske medier ikke selv løfter.

Man skal virkelig holde tungen lige i munden her: Vi har en regering, der i mere udstrakt grad end nogen tidligere regering i moderne tid har ageret magtfuldkomment. Samtidig vokser en række ‘konstruktive’ medier frem, der ikke har nogen særlig ambition om at afdække eksempelvis denne magtfuldkommenhed ved hjælp af bidende, kritisk journalistik. Og regeringen kvitterer ved i ord og handling at fremhæve disse nye medier som eksponenter for en bedre demokratisk samtale. Den er næsten for tyk, ikke?

På Berlingske vil vi også gerne være konstruktive. Anvise veje til, at samfundets problemer kan løses og Danmark og verden kan blive et bedre sted at leve.

Men vi gør det ikke uden den irriterende, magtkritiske journalistik, som jeg ved, at mange i og omkring regeringen foragter. Eksempelvis børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, der i en af forårets demokratiske samtaler her i Pilestræde med min kollega Mette Østergaard indledte med at sige, at hun ikke kunne huske, hvornår hun sidst havde gidet læse Berlingske.

At en minister helst vil eksistere i sit eget ekkokammer, tager vi oven fra og ned på Berlingske. Vi fortsætter med at interessere os for denne regerings gerninger – med kritisk, substantiel, afdækkende journalistik. Ligesom vi forresten gjorde det med den forrige regering. Det er blot som om, der er ret meget at komme efter med Mette Frederiksens regering …

Hvilket bringer mig frem til det afgørende, principielle argument for at vogte sig for redaktører og medier, der påstår at ville prioritere det konstruktive frem for konflikten:

For konflikten er selve demokratiet. Man kan sige, at demokratiet i virkeligheden er en fredelig måde at håndtere konflikter på. At demokratiets største dyd er at vise, at uenighed er smukt.

Og konflikter vil altid eksistere. Det kan være interessekonflikter; at forskellige mennesker eller grupper har forskellige interesser i, hvordan samfundet indrettes. Hvor høje skatterne eksempelvis er. Det kan også være værdikonflikter. At man simpelthen ser grundlæggende forskelligt på, hvordan et godt samfund er indrettet. Det sker for eksempel, når vi diskuterer udlændingepolitik eller identitetspolitik.

Det kan også være det, nogle opfatter som den golde magtkonflikt: At nogle kæmper mod hinanden for indflydelse, selv om de ikke nødvendigvis er meget politisk uenige. Se blot på det konservative parti i Storbritannien for tiden.

Nogle ‘konstruktive medier’ synes at foregøgle, at man kan hæve sig over disse konflikter og i stedet nøjes med at anvise de rette veje frem. Som om der altid kan etableres konsensus om, hvilke de er. Det er på sin vis selvovervurderende. For i den virkelige verden findes den klinisk rigtige løsning langt fra altid. Så hvem er vi som medier at ville bilde vore læsere, lyttere eller seere ind, at vi har gennemskuet dem alle sammen, de triste, konfliktende politikere, debattører og interessenter, og modsat dem forstår præcis, hvad der objektivt set skal til for at gøre verden bedre i morgen? Vogt dig for det.

Klassisk magtkritiske medier forstår, at så let er det ikke. At konflikten altid vil være der. At demokratiets smukke opgave er at håndtere disse konflikter. Mediers opgave er blandt andet at gøre dem synlige. Uden at foregøgle nogen, at den enes løsning ikke kan være den andens vildvej. Og med en pligt til at afdække, hvordan magten håndterer demokratiets konflikter. Også når det er irriterende for dem, der er magten givet.

Tom Jensen er ansvarshavende chefredaktør på Berlingske