Kvælstofsagen

#Gyllegate. Afsløringerne af regeringens misvisende tal bag landbrugspakken.

Læs mere
Fold sammen

Resume:

Gennem 2016 kulegravede Berlingskes gravegruppe præmisserne bag regeringen og blå bloks landbrugspakke. Undersøgelsen viste, at regeringen og dens embedsmænd havde fremlagt et mere miljøvenligt kvælstofregnskab for landbrugspakken over for Folketinget, end det reelt var tilfældet. Efter de første artikler blev syv forskere indkaldt til høring i Folketinget. Ingen af de syv forskere kunne bakke op om den måde, regeringen havde fremstillet konsekvenserne af landbrugspakken. De kreative beregninger førte til, at Eva Kjer Hansen (V) måtte forlade posten som miljø- og fødevareminister. Efter artiklerne krævede Folketinget og særligt EU-Kommissionen markante miljøtiltag for at acceptere landbrugspakken. Senere kom det frem, at den øverste regeringstop i Venstre fra begyndelsen havde kendt til problemerne med landbrugspakken, herunder de omstridte beregninger. Advarslerne var formuleret i regeringstoppens såkaldte kvælstofcover, men da Folketinget skulle tage stilling til gspakken, blev de hårdeste advarsler redigeret ud over for de øvrige partier. Sagen om landbrugspakken er både blevet omtalt som kvælstofsagen og gyllegate.

Foto: Henning Bagger. Med landbrugspakken fik danske landmand lov til at gøde markant mere på markerne. Fold sammen
Læs mere

Konsekvenser:

Politisk har artikelserien fået store konsekvenser. En minister måtte gå, og senere fik regeringstoppen hård kritik af et stort folketingsflertal i form af en såkaldt næse for at have tilbageholdt afgørende oplysninger for lovgiverne. Substantielt forlangte Folketinget også flere grønne tiltag for at modvirke landbrugspakkens kvælstofudledning. Desuden gik EU-Kommissionen ind i sagen og krævede markante miljøtiltag for at lade landbrugspakken gå igennem.

Foto: Liselotte Sabroe. Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen under forskerhøring og efterfølgende samråd i Folketinget tirsdag den 23. februar 2016. Fold sammen
Læs mere

Derfor skal du læse om kvælstofsagen:

Underliggende handler sagen om, hvor langt man vil gå over for miljøet for at sikre landbruget gode produktionsvilkår. Men Berlingskes artikler handler først og fremmest om, hvordan man forvalter magt. Om en regerings muligheder for at vildlede landets lovgivere i Folketinget. Og om hvor stort et pres embedsmænd i centralforvaltningen og forskere på universiteterne blev sat under, da landbrugspakken skulle omsættes til virkelighed. Sagen handler også om mørklægning af dokumenter - over for Folketinget og over for offentligheden.

På nedenstående video kan du se et såkaldt vådområde, som er aktuelt for landbrugspakken:

Her kan du begynde:

Artikelserien begyndte med disse to artikler, hvor problemerne med de såkaldte baselineberegninger blev lagt frem:

Vil man forstå problemerne med regeringens regnestykke mere detaljeret, kan man læse denne mere grundige gennemgang:

Tidslinje - det overordnede forløb:

 

14. februar 2016 kommer det frem, at regeringen har brugt gamle effekter fra forhold, der slet ikke handler om landbrugspakken, for at få landbrugspakken til at gå i et grønt plus allerede fra dag ét.

16. februar 2016 vurderer en enig forskerstand, at landbrugspakken vil skade miljøet i en årrække.

17. februar 2016 kommer det frem, at regeringen og dens embedsmænd også på andre områder har været kreative for at få landbrugspakken til at se mere miljøvenlig ud.

23. februar 2016 forklarer centrale embedsmænd, at landbrugspakken var en bunden opgave, hvor det gjaldt om at bøje virkeligheden, så den passede til de politiske ønsker.

23. februar 2016 forklarer syv forskere under en folketingshøring, at man ikke kan regne, som regeringen har gjort. Få timer efter erklærer de Konservative - og dermed et folketingsflertal - at man ikke længere har tillid til ministeren.

4. marts 2016 kommer det yderligere frem, at forløbet bag landbrugspakken har været helt usædvanligt. Embedsmænd har bl.a. lagt hårdt pres på forskerne bag pakken.

31. marts 2016 kommer det frem, at Venstre-toppen har været langt tættere på landbrugspakken, end man har forsøgt at give udtryk for over for offentligheden.

15. juni 2016 viser det sig, at regeringstoppen i Venstre har været fuldt orienteret om problemerne med landbrugspakken, herunder de kreative regnemetoder. Det ender med at koste regeringen en stor næse fra et bredt folketingsflertal.

14. juli 2016 kan Berlingske kortlægge, hvilke afgørende oplysninger flere ministerier forsøgte at skjule for offentligheden om landbrugspakken. Flere eksperter vurderer, at ministerierne ikke har overholdt reglerne.

2017-2018: Sagen om landbrugspakken har fået et opsigtsvækkende efterspil. Forskeren Bjørn Molt Petersen påviste i efteråret 2017, at der er store problemer med det metodiske grundlag bag landbrugspakken. I første omgang støttede faktisk samtlige forskere på området hans analyse, også professorer ved Aarhus Universitet. Men kort tid efter indledte Aarhus Universitet et angreb på Bjørn Molt Petersens analyse. Kritikerne betonede også, at Molt Petersens analyse var betalt af Danmarks Naturfredningsforening. Efterfølgende viste det sig, at frygten for at miste millionstore kontrakter med staten havde spillet en stor rolle for ledelsen ved Aarhus Universitet, i netop de dage universitetet ændrede kurs over for den nye analyse.

 

Foto: Ida Marie Odgaard. Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug. Fold sammen
Læs mere

 

Set fra landbrugets side:

Vil du gerne læse mere om, hvordan dele af landbruget har oplevet forløbet, kan denne artikel være frugtbar. Her udreder formanden for organisationen Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, hvordan han har oplevet sagen om landbrugspakken, og hvorfor dele af landbruget var utilfreds med Berlingskes dækning.

Læs et stort udvalg af artiklerne i serien: