Vil det liberale demokrati afskaffe sig selv?

Trump, Brexit og Le Pen er ikke udtryk for en forbigående populistisk bølge, men repræsenterer evige dilemmaer i det liberale demokrati.

Tegning: Kate Copeland

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For nylig læste jeg en 15 år gammel bog om socialantropologi. Heri fastslår den norske forfatter, at køn er den mest universelle differentiering af mennesker, der findes. Alle skelner mellem mænd og kvinder. Mænd er kun mænd i kontrast til kvinder og omvendt, anfører Thomas Hylland Eriksen, en internationalt anerkendt antropolog. Jeg tvivler på, at han ville formulere sig sådan i dag, selv om man biologisk stadig definerer køn i forhold til kromosomer.