Vi må begynde en ny fortælling om, hvad Rigsfællesskabet er

Blev Grønland og Færøerne i stedet selvstændige lande, hvad der er en del begge steder, som ønsker, er der intet, som tyder på, at det ville indebære faktisk selvstændighed.

»Hvis tesen holder om, at alle dele af Rigsfællesskabet har store interesser i at bevare det, er det på høje tid, at vi også begynder at pleje det,« skriver Peter Nedergaard. På billedet ses et fakkeloptog for fokus på Rigsfællesskabet foran Christiansborg, 12. januar 2017. Ólafur Steinar Rye Gestsson

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Rigsfællesskabet består som bekendt af Danmark, Færøerne og Grønland. Det er historiens tilfældigheder, som har gjort, at disse tre områder i dag er bundet til hinanden på trods af hvert sit hovedsprog og hver sin kultur. Samtidig har det vist sig at være et forholdsvis holdbart fællesskab, som trods en del prøvelser og mange spådomme om det modsatte har holdt sammen.