Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg er næppe den eneste, der sidder med en vis forundring i øjeblikket, når jeg kigger på de igangværende regeringsforhandlinger og Venstres bejlen til ministerposterne i en regering ledet af Socialdemokratiet. Meget tyder på, at Venstre er på vej ind i Mette-bussen og efterlader de borgerlige vælgere forpjuskede og forvirrede på perronen. Det er ellers kun en måned siden, folketingsvalget blev afholdt, og meldingen fra blå blok var ganske klar; de ønskede en borgerlig-liberal regering. De borgerlige partier, anført af Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, understregede gang på gang, at en stemme på Lars Løkke Rasmussen var en stemme på Mette Frederiksen.