Hvad er det for en forbryderrede, man har tilladt midt i København?

Velkommen til mit Borgerlingske-nyhedsbrev #35, og mens vi venter på regeringsforhandlingerne, er det tid til at kaste sig over andre vigtige sager. Det har Berlingske gjort med en vild afdækning af de kriminelle forhold på Christiania. Og så er der også nyt fra den katastrofe for borgernes retssikkerhed, som statens inddragelse af gæld udgør.

»Jeg kommer kun på Christiania på grund af musikken, som jo står mit hjerte nær,« skriver Tom Jensen. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Måske vil det overraske dig som modtager af mit nyhedsbrev med vejledning til borgerlige danskere, men jeg kommer jævnligt på Christiania.