Var Mette Frederiksen og hendes ministre civile ledere, var de blevet fyret

Lukkethed, afvisning af at tage ansvar for deres beslutninger og manglende erfaring er kendetegnet for vores nuværende regering. Måske er det heldigt, at regeringen ikke drives som en virksomhed, men det er simpelthen for nemt for den ikke at tage ansvar.

»Kunne vi forestille os dette ske i det private erhvervsliv? At en ledelse fik lov til at undgå kritiske spørgsmål, ignorere aktionærernes rettigheder og kaste sine egne under bussen? Nej. Hvorfor finder vi os så i det?« skriver Caspar Stefani om Mette Frederiksens håndtering under coronakrisen. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forrige år kom der en ny topchef og en splinterny direktion i virksomheden »Danmark«. Mette Frederiksen lovede at samle koncernen igen, selvom onde tunger sagde, at den ikke var splittet. Med store ord har de lovet at sende nogle af de ansatte tidligere på pension, selvom den tidligere direktion allerede har indført en lignende ordning.