Uffe Ellemann-Jensen: Vi risikerer en humanitær katastrofe i Libyen

Europa kan ikke bare se til, mens der starter en ny borgerkrig i Libyen.

Både voksne og som på billedet børn er i stor stil blevet internt fordrevne på grund af krigen i Libyen. Foto: REUTERS / Ahmed Jadallah / Ritzau Scanpix.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der står meget på spil for Europa i det opgør, som udspiller sig i Libyen. Derfor nytter det ikke at kigge den anden vej og håbe på, at tingene falder til ro på den ene eller den anden måde. For hvis Libyen falder tilbage i rollen som »failed state«, kan vi risikere en genopblussen af den bølge af migranter, som i synkefærdige gummibåde søger mod Europas kyster.