Henrik Dahl: Lad os vaccinere i vildskab netop her – i de indvandrerområder, hvor der er mest smitte

Skal borgere i udsatte boligområder vaccineres først? I Norge har man valgt at give borgere i indvandrertunge boligområder i Oslo en forlomme i vaccinationskøen for at komme det høje smittetal i områderne til livs. Nogle eksperter mener, at Danmark bør gøre det samme, men politikerne er langt fra enige.

»I Norge foreslår det såkaldte Steinar Holden-udvalg (...), at det samlet set giver mest mening at vaccinere der, hvor sygeligheden og risikoen er størst. Det ville i Danmark sige de steder, hvor kontakttallet er tættere på 2,3, end det er på 0,8: Københavns Vestegn samt nogle udsatte boligområder i Odense og Aarhus,« skriver Henrik Dahl. Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse anden del her.

»Hos danskere er epidemien derfor ved at forsvinde, mens den stiger kraftigt hos indvandrerne«. Det skrev professor, dr.med. Niels Høiby mandag i Berlingske. Derfor er hans konklusion, at der mangler fokus i bekæmpelsen af covid-19-epidemien.