Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forleden offentliggjorde Voxmeter en analyse, der viste, at 64 pct. ikke kunne nævne et eneste af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Voxmeter havde ved telefoninterview for Ritzau, spurgt 1.766 danskere over 18 år om de (uden hjælp), kunne nævne et eller flere danske medlemmer af parlamentet. Undersøgelsen viste, at kun 15 pct. vidste at Morten Messerschmidt i øjeblikket sidder i parlamentet, mens 13,8 pct. havde hørt om Margrete Auken. Anders Vistisen – DFs nummer 2 – kunne under to procent af de adspurgte komme i tanker om, mens 6,6 pct. vidste, at socialdemokraternes Jeppe Kofod var en del af det danske hold.