To ud af tre danskere ved ikke, hvilke danske politikere der sidder i Europa-Parlamentet: »Det er dybt bekymrende for vores demokrati«

En ny måling viser, at langt de fleste danskere ikke ved, hvilke danske politikere der sidder i Europa-Parlamentet. Ifølge professor Marlene Wind er det dybt bekymrende. Hun mener, at ansvaret til dels ligger hos medierne, hvis dækning af EU er mangelfuld.

Kun hver tredje dansker kan nævne en enkelt af de danske politikere, der sidder i Europa-Parlamentet, til trods for at europaparlamentsvalget er få uger væk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix

Lige knap 2.000 danskere blev bedt om at nævne ét dansk medlem af Europa-Parlamentet. Bare et enkelt.

Den opgave kunne kun en tredjedel af de adspurgte løse. To ud af tre kunne ikke nævne et eneste medlem. Det viser en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Ifølge Marlene Wind, professor på Københavns Universitet, er det langtfra godt nok.

»Vi har været medlem af EU i snart 50 år. Det er lang tid. Derfor er det meget overraskende, at så få kan nævne nogen overhovedet. Det er dybt bekymrende for vores demokrati, fordi EU og Europa-Parlamentet er medbestemmende på utroligt mange ting, der påvirker vores hverdag – alt fra klima, miljø og det indre marked til, hvad vi kommer i maden, og hvordan vi skal kunne bevæge os rundt i unionen,« siger Marlene Wind.

Hun undrer sig over, at langt de fleste danskere fortsat gerne vil være medlem af EU, når de samtidig ikke ved, hvem Danmark har valgt ind til at sidde der.

»Det er ganske bekymrende, at et af de lande i Europa, som normalt bliver opfattet som oplyst – og det er vi jo også selv glade for at fremstille os som – ved så lidt,« siger hun.

Medierne skal gå forrest

Marlene Wind mener ikke, at man kan lægge ansvaret på en bestemt gruppe, men hun opfordrer medierne til at oppe sig i deres dækning af EU-stof.

»Vi har over 100 journalister, der hver dag render rundt på Christiansborg, mens de store spørgsmål, som reguleres af EU, og som angår os alle sammen, bliver dækket af omkring 10-15 journalister i alt. De skal så dække alle EUs institutioner, alle parlamentarikernes synspunkter, NATO, de europæiske kongehuse med mere. Det er jo en skævvridning i forhold til, hvor vigtig EU er for vores egen politik. Så uanset hvor sure redaktørerne bliver, når jeg siger det her, så er det et problem,« siger hun.

Ifølge Marlene Wind kan problemet med uvidenhed løses ved at sætte de nødvendige ressourcer ind for at gøre journalistikken bedre og mere nærværende.

»Det er noget vrøvl, at EU-stof ikke er interessant for danskerne. Når landmanden ude i Vestjylland går og overvejer, om han kan udvide sin mark, og det skal dækkes i avisen, så er det jo EU-regler, der afgør, om han må det eller ej. Det er altså ganske almindelige dagligdags ting, der er reguleret med de andre lande i Bruxelles, fordi vi gerne vil have et ordentligt miljø,« siger hun.

Men det er ikke kun mediernes ansvar. Marlene Wind mener også, at danskerne skal blive bedre til at sætte sig ind i stoffet.

»Vælgerne bør også komme lidt op af sofaen. Der er rigtig mange, der kritiserer EU for at være udemokratisk, men hvis man ikke selv gider sætte sig bare en lille smule ind i tingene, så er det altså op ad bakke. Der er så mange muligheder for at søge viden, og det er ikke alt sammen indviklet,« siger hun.

Samtidig medgiver hun, at europaparlamentarikerne også skal blive bedre til at trænge igennem mediestrømmen. Men det er ikke nemt.

»Selvfølgelig har europaparlamentarikerne også selv et ansvar for at gøre mere opmærksom på sig selv. Derfor er det også oplagt, at de – når de har set disse tal – spørger sig selv, hvad de kan gøre for at sætte mere fokus på deres arbejde. Men det er svært at sige hvordan, for jeg får tit at vide, at det er enormt svært at trænge igennem med deres historier,« siger Marlene Wind.

Derfor er hun af den overbevisning, at hvis medierne kniber ballerne sammen og beskæftiger sig mere med EU, vil resten nok komme af sig selv.

»Jeg tror, at journalisterne tænker, at det er for tungt og svært at forstå, og at folk vil flygte fra medierne. Men det sker ikke. Det handler om, hvordan man dækker det,« siger hun.