Systemkritikeren og KGB-officeren

Aleksandr Solsjenitsyn blev forfulgt af KGB og så sovjetstatens opløsning som en befrielse, mens Vladimir Putin gjorde tjeneste i KGB og så Sovjetunionens opløsning som en katastrofe. Hvorfor fandt de hinanden?

Tegning: Kate Copeland

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Aleksandr Solsjenitsyn, en af det 20. århundredes giganter, ville være fyldt 100 år i dag. Det sker med indvielse af et mindesmærke i Moskva, hvor snoren klippes af Vladimir Putin. Forfatteren, der fik nobelprisen i 1970, har allerede fået en gade opkaldt efter sig, og »Gulag Øhavet«, Solsjenitsyns seksbinds værk om det sovjetiske regimes forbrydelser fra 1918 til 1956, som var anledning til hans deportation til Vesten, er blevet obligatorisk i russiske skoler, selv om stærke kræfter er imod Kremls kanonisering af forfatteren.