Statsministerens evne til at levere selvmodsigelser uden at blinke vækker beundring

Regeringens kommunikationsstrategi er så skæv og imod almindelig god opførsel, at den faktisk er genial. Dansk politik ligner som oftest et absurd teater i den ionesciske tradition.

»Regeringens kommunikationsstrategi er så skæv og imod almindelig god opførsel, at den faktisk er genial,« skriver Anne Sofie Allarp. Claus Bech/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Da jeg læste jura i 1990erne, fandt jeg stor morskab i den måde, man i juraen forsøger at omskrive virkeligheden. Det var typisk i form af eufemismer a la: »testator led af en urigtig opfattelse af virkeligheden«, når sagen var, at testator enten var meget senil eller psykisk voldsomt ude af balance.