20-årsdagen for Muhammed-tegningernes publikation i Jyllands-Posten blev markeret ved et udsolgt arrangement på toppen af Berlingskes bygning med et panel af chefredaktører, en repræsentant for Danske Bladtegnere og – efter et afbud samme dags morgen fra Politikens chefredaktør – en professor i islam.
Da jeg ankom med Flemming Rose, der var kulturredaktør på Jyllands-Posten under Muhammedkrisen, svømmede Pilestræde med uniformeret politi, en skovvogn var parkeret lige overfor Berlingskes sikkerhedssluse, som for nylig er blevet forsøgt knust, og inde i bygningen var ekstra vagter mødt ind.