Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg har det skidt med spindoktorer. Jeg har det især skidt med, at den enkelte spindoktor har større indflydelse end den enkelte folkevalgte. Det er for mig helt uantageligt og i strid med min opfattelse af folkestyre.
Spindoktorer bliver derved et led i den stigende topstyring i partierne og i regeringen. De bidrager til, at de folkevalgte og de egentlige arbejdsgivere, vælgerne, tilsidesættes. Hvilket desværre stemmer godt overens med, at det politiske bagland i stigende grad afsvækkes i takt med, at partiernes medlemstal falder.
Spindoktorerne repræsenterer partiegoismen, som i sig selv er et problem, når partiets interesser sættes over landets. De folkevalgte repræsenterer trods alt nogle anskuelser og et bagland.
Spindoktorernes eksistens lægger et skadeligt filter mellem medierne og de ledende politikere. Tidligere kunne journalisterne komme igennem til ministeren eller de relevante embedsmænd. I dag får de ofte udleveret nogle få intetsigende linjer.
Og bemærk: Det er jo ikke, fordi der er blevet flere journalister til at stille spørgsmål. Tværtimod er der færre og færre, mens der bliver flere og flere, der ansættes af ministerier, partier, kommuner, institutioner og virksomheder til at påvirke medierne. Balancen er for længst tippet, således at der i dag er langt flere journalister ansat til at fodre og påvirke medierne, end der er journalister til at modtage budskaberne i medierne! Læs det igen!
Skader folkestyret
En ledende tidligere minister og spindoktor, Hans Engell, mener tilmed, at der bør ansættes flere spindoktorer. Det var hans budskab til Bo Smidt-udvalget i 2014. Jeg mener, det vil skade folkestyret.
Spindoktorer er kyndige, når det gælder partitaktik, men ikke når det gælder det politiske indhold, som dog er det væsentlige for folkestyret. Nogle af de tidligere spindoktorer roser sig tilmed af det. Det fremgår med al tydelighed af »Besserwisser«-udsendelserne i TV 2 News og utallige andre indslag, hvor tidligere spindoktorer hentes ind for at kommentere spillet, aldrig indholdet.
Derved bidrager de tidligere spindoktorer til det, jeg kalder »ormegårdsjournalistikken«: Politik beskrives som en ormegård, hvor alt drejer sig om at genere og lave fælder for de andre og bringe sig selv i et positivt lys. Det overses alt for ofte, at politiske standpunkter kan være ærlige og redelige meninger og udspringe af en velbegrundet opfattelse af, hvad landet har brug for.
Spindoktori er blevet en levevej for tidligere spindoktorer, en voksende industri. Tænk bare på Noa Redington, Søs Marie Serup og førnævnte Hans Engell - for slet ikke at tale om »Mogensen og Kristiansen«. De er alle på mange måder dygtige til deres metier. Men hvor jeg dog foretrækker »Ellemann og Lykketoft«, gennemsyret af indsigt, erfaring, personlighed og glødende interesse for indholdet!
For stor magt
Misforstå mig ikke. Jeg er meget bevidst om, at presset fra medierne døgnet rundt giver behov for, at ledende politikere får hjælp af en pressechef og en presseafdeling. Men det er noget andet end at hente partipolitiske spindoktorer i partisekretariatet og give dem større magt end de folkevalgte. Senest har statsministeren gjort en sådan partifunktionær til medlem af de to vigtigste regeringsudvalg. Vedkommende er i realiteten den næstmest magtfulde i regeringsapparatet uden at skulle stå til ansvar over for Folketinget, endsige vælgerne. Jf. også de mange stillinger, der nu slås op med tidsbegrænsning svarende til en valgperiode.
Det kan under ingen omstændigheder forsvares, at der nu er flere til at fodre og påvirke medierne end til at fylde dem med indhold.
Selv har jeg kun i en enkelt periode haft en spindoktor – fremragende – men hun var professionel Politiken-journalist og ikke partifunktionær (stemte næppe på mit parti) og burde i stedet have været ansat som pressechef (med embedsmandsansvar), hvad hun i realiteten var. Den model kan jeg kun tilråde.
Den stigende statsstøtte til partierne har på godt og ondt givet dem råd til flere rådgivere og spindoktorer. Men hvad får de ud af det, når regeringen og alle andre partier også får? Når alle opruster, er alle jo lige vidt. Det rykker kun ved balancen mellem spindoktorer og folkevalgte – til skade for folkestyret.
