Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I skrivende stund har Joe Biden kurs mod præsidentembedet i De Forenede Stater. Men det er ikke en sejr for den gamle politik. De af os, der håbede på en tilbagevenden til politik, som vi kender det, kan godt glemme alt om det. Trumps version af politik står stærkt, og fik enorm vælgeropbakning på tværs af USA. Kontrafaktisk historieskrivning er altid svært – men jeg tror, det må stå klart, at havde det ikke været for coronavirussen og den elendige håndtering, var Trump blevet genvalgt.