Snart handler det ikke om, hvorvidt du vil have et barn, men om hvilket barn du vil have. De etiske dilemmaer står i kø

Debatten om den fri abort har rejst sig på ny, efter at Polen og flere stater i USA på sørgeligeste vis har tilbagerullet kvinderettighederne og igen gjort abort illegalt. Herhjemme bør rammerne for abort imidlertid debatteres af helt andre årsager. Nemlig den udvikling, fosterdiagnostikken har gjort sig de seneste år. Hvor den fri abort ved lovens indtræden i 1973 gjorde det muligt at vælge, om man ville have et barn, giver de nye analysemetoder af fosteret nemlig i tiltagende grad mulighed for at vælge, hvilket barn man vil have.

»Netop fosterdiagnostikken er fuld af etiske dilemmaer i spændvidden mellem kvindens rettigheder, fosterets rettigheder og et samfund med plads til alle,« skriver Ida Donkin. Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I 1977 gav Sundhedsstyrelsen mulighed for fostervandsprøver til mødre, der var over 35 år, havde haft gentagne aborter eller havde kromosomfejl i den nære familie. Tidligere havde man måtte støtte sig til tegninger af familiens stamtræ i vurderingen af det kommende fosters risiko for sygdom.