Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
»Fødselsdagstæsk« er et nyt ord, jeg gerne ville være foruden. Det vil uden tvivl også de drenge, der på Herlufsholm Kostskole har oplevet, at ældre elever vækker dem i deres seng på deres fødselsdagsmorgen og tæsker dem dér, hvor de blågule mærker ikke vil kunne ses, når fødselsdagsbarnet om lidt skal have skoleuniformen på. Hvorfor? Fordi man skal ikke tro, at man er noget særligt, fordi man har fødselsdag.
Del: