Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Små problemer er guf for politikerne

Rigtige problemer er svære at løse. Pointene tikker meget hurtigere og lettere ind, når politikerne kaster sig over petitesser og lader forbudsmaskinen kværne.

Foto: Kate Copeland

BR og Toys 'R' Us gik konkurs, og børnene stod uforstående tilbage med ubrugte gavekort og Lego, der skulle returneres. Samtidig gad de ikke høre om risikoen for øjenskader og bortsprængte lemmer – de ville bare have alle de romerlys, batterier og raketter, de kunne få fat i, så det nye år kunne mødes med krudt og rabalder.

Jo, dagene lige efter jul var udfordrende for landets børnefamilier, og eftersom folketingsvalget er nært forestående, stod der naturligvis omsorgsfulde politikere på spring for at hjælpe.

Både Socialdemokratiet og Alternativet er oprørt over forbrugernes situation efter legetøjskædens konkurs og vil nu forbyde butikker at sælge gavekort, hvis virksomheden er i betalingsstandsning eller under rekonstruktion. Samtidig vil Socialdemokraterne indføre forbud mod fyrværkeri i særlige zoner og forbyde de farligste raketter.

Nu kan man naturligvis mene, at det ikke burde komme som en overraskelse for nogen, at fyrværkeri er farligt, ligesom det ikke skortede på mediehistorier om Top-Toys vanskeligheder og tilhørende advarsler om at købe gavekort op til december måneds julehandel.

Desuden er lige det med gavekortene måske heller ikke verdens største katastrofe: Faktisk er det sådan, at fire ud af ti forbrugere har prøvet at spilde et gavekort, fordi de på grund af egen glemsomhed og dovenskab har ladet det udløbe, og hvert år mister vi danskere op imod en halv milliard kroner på den måde. Så måske en enkelt konkurs med dertilhørende annullerede gavekort ikke gør den store forskel i det store billede.

Men hvad gør det, når en god historie fylder medierne og det oven i købet handler om børn, det er synd for? Så er der nemlig billige point at hente for de reguleringsivrige politikere.

Gennem de senere år har vi talt meget om den udbredte følelse af magtesløshed hos vælgerne, men måske føler politikerne den samme magtesløshed? Den borgerlige regering kan ikke føre borgerlig politik, fordi blå bloks største parti slet ikke er borgerligt. Den socialdemokratiske oppositionsleder tør ikke love at lave alt det om, hun ellers har kritiseret den siddende regering for, fordi hun er bange for at blive fremstillet som en udlændingeslapper og for at begå løftebrud ligesom sin forgænger. De små partier i rød blok er afmægtige over for et massivt flertal med en umættelig appetit på udlændingestramninger, og de små partier i blå blok er afmægtige over for et massivt flertal med en umættelig velfærdshunger.

Ikke engang Dansk Folkeparti kan undslippe følelsen af magtesløshed, for hvordan skal de holde på deres mange vælgere? Der er både røde og blå iblandt, så uanset hvorhen Thulesen Dahl ender med at kaste sin kærlighed efter valget, vil nogen uvægerligt blive skuffet. Og hvis DFerne går i regering, forærer de alle de nemme point til Nye Borgerlige, mens de vil ligne ansvarsløse populister, hvis de igen viger udenom regeringsdeltagelse.

Dertil kommer alle de egentlige problemer, som Danmark står over for: Vesten taber indflydelse i verden, USA vender ryggen til, EU knirker, velfærdssamfundet bør rustes bedre til fremtiden, vi mangler kvalificeret arbejdskraft og migrationspresset mod Europa er voldsomt. I forhold til det sidste er der herhjemme faktisk ret stor politisk konsensus om løsningerne – for eksempel bakker langt de fleste partier op om ideen om at placere modtagecentre for flygtninge og migranter i et land uden for EU – men lige så fornuftig tanken er, lige så svær er den at gennemføre i praksis. Især for et lille land som Danmark.

Så hvad skal man dog stille op som politiker? Hvordan skal man vise sin handlekraft, hvad skal man stille af forslag, hvordan skal man få sin medietid?

At finde forbuds- og reguleringsværktøjet frem og hoppe på en aktuel sag, hvor nogle få borgere er kommet i klemme, er meget taknemmeligt. Politikeren er automatisk castet som problemknuser og »good guy«, og skulle der være kritiske røster, der for eksempel kunne finde på at tale om noget så gammeldags som personligt ansvar eller farerne ved det gennemregulerede samfund, kan de nemt affejes som hjerteløse. For vil du virkelig ikke hjælpe den lille pige, der grædende står med sit værdiløse Fætter BR-gavekort i hånden?

Rigtige politiske problemer er simpelthen svære at løse. Det tager tid – nogle gange meget lang tid – og æren skal man ofte dele med mange andre, hvis man da overhovedet når at få den, mens man stadig er aktiv i politik.

Nej, så er det meget lettere at kaste sig over petitesser, som er til at overskue, og hvor de billige point bliver uddelt med det samme.