Selv hvis Trump taber, vil det amerikanske samfunds kvaler langtfra være slut

For os, der holder af amerikanerne og det amerikanske samfund, er det umådelig trist at bevidne dets sørgelige tilstand på tærsklen til præsidentvalget 3. november. Men denne tilstand skyldes ikke kun Trump. Det amerikanske demokrati lider nemlig af en række alvorlige systemfejl.

»Selvom Demokraternes vælgerkoalition år efter år vokser sig stadigt større end den republikanske, så kan det Republikanske Parti fortsat øve en uforholdsmæssigt stor indflydelse over demokratisk politik i USA,« skriver Malte Frøslee Ibsen. CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Som store dele af resten af verden er USA ramt af den værste folkesundhedskrise siden den Spanske Syge og den dybeste økonomisk krise siden Depressionen. Men corona-pandemien har skånselsløst blotlagt, hvor alvorlige og dybe det amerikanske samfunds strukturelle problemer reelt er.