Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Den offentlige sektor har de seneste år været ramt af talrige skandaler om ledere, der har modtaget store resultatbonusser til trods for manglende resultater. Sidste år blev det endelig nok for Statsrevisorerne, som udtalte en hård kritik af Digitaliseringsstyrelsen, SKAT, Sundhedsstyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen for den tvivlsomme praksis. Skandalerne fik en række partier til at kræve en redegørelse fra regeringen for statens anvendelse af resultatløn.