Rasmus Paludan radikaliserer både tilhængere og modstandere

For hans modstandere er ytringsfriheden ikke længere så vigtig, da den udstiller et umuligt problem. For hans tilhængere er det mere enkelt: De æder det hele råt.

»Rasmus Paludans modstandere er blevet radikaliseret til at fabulere om at bortbureaukratisere ytringsfriheden, enten ved at plædere for at genindføre blasfemiparagraffen, så han ikke kan kyle med koraner, eller ved at kræve, at politiet tager så meget hensyn til den offentlige orden, at de henlægger hans demonstrationer til fjerne parker midt om natten,« skriver Jens-Martin Eriksen. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fænomenet »voldsmandens veto« har med Rasmus Paludans demonstrationer fået sin helt klassiske dramaturgi udfoldet i Danmark. Det har hele tiden ligget i kortene, at det måtte ende sådan, alene fordi spillet og spændingen i hans demonstrationer bygger på denne overhængende fare for fysisk konfrontation mellem taleren og det fjendtlige publikum.