Psykolog: Vi tror, at sommerferien løser alting – i virkeligheden er den opgivelsernes tid

Jeg tror, mange familier ville lykkes bedre med den helende ferie, hvis de aftalte at sænke forventningerne til dens indhold. Måske du kan øve dig i at have tillid til, at dine børn nok skal finde på noget at lave, selvom du ikke aktiverer dem.

»Spørg dig selv, om det reelt er berigende for dig, når du aktiverer dine børn på tredje time, planlægger en tur, inviterer gæster over osv. Bidrager det ikke til den gode følelse af ferie, så lad være,« skriver Neela Maria Sris. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg ser det gang på gang i min praksis. Hverdagen kører derudad med 200 kilometer i timen. Der er travlt på jobbet, og den sparsomme tid med familien derhjemme føles mere som et logistisk puslespil end som noget, der beriger jeres tilværelse.