Polarisering er blevet vor tids folkesygdom

Når verden larmer, bliver polarisering et falsk holdepunkt, men hvor er det er en sørgelig tryghed, skriver Karoline Haarder.

»Vores tryghed bliver polarisering, for i en verden, der konstant føles overstimulerende og overspændt, rækker vi ud efter det enkle,« skriver Karoline Haarder. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen
»Vores tryghed bliver polarisering, for i en verden, der konstant føles overstimulerende og overspændt, rækker vi ud efter det enkle,« skriver Karoline Haarder. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen

Ikke bare lydene. Også mennesker. Samtaler. Stemninger. Det er, som om hele stemningslejet i verden er stemt en halv oktav for højt. Som en højttaler, hvor volumen er skruet så meget op, at musikken forvrænges, og den metalliske hylelyd til sidst overdøver det, vi egentlig skulle høre. Selv stilheden får svært ved at trænge igennem.

Sådan oplever jeg det i kommentarfelterne. I nyhederne. Hen over middagsbordet. Alt bliver hurtigt en kampplads, hvor nogen skal have ret og trumfe igennem.