Mette Frederiksen brød med De Radikale for at føre en stram udlændingepolitik. Så gik hun i regering med Lars Løkke

Fra Rwanda-plan til Bangladesh-tsunami på danske universiteter: Moderaternes magt over dansk udlændingepolitik har en høj pris.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under et pressemøde i februar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var et vendepunkt, da Mette Frederiksen i sin grundlovstale i 2018 begravede forestillingen om en ny SR-regering. Nu skulle det være slut med De Radikales magt over dansk udlændingepolitik:

»Sådan er demokrati også. Et mindretal kan ikke tvinge et flertal til at føre en anden politik,« erklærede den socialdemokratiske partileder.