Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Omlæg kirkeskatten til en klimaskat

Folkekirken kappes med klimaet om, hvem der befinder sig i den største krise. Men klimaet er så oplagt en sag for folkekirken, at det må undre, at den ikke har kastet sig mere ind i kampen.

»Med tiden kan folkekirken blive Danmarks store grønne fond. En moderne Noas ark,« skriver Andreas Gylling Æbelø.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Følgende kan egentlig koges ned til ét spørgsmål: Hvorfor bruge milliarder på noget, vi tror om det hinsides, i stedet for det, vi ved om klodens fremtid? Eller mere polemisk: Hvilken glæde har vi af velbevarede kirker, hvis de snart står under vand? Lad mig alligevel elaborere lidt.

Som kristen og medlem af folkekirken har jeg altid brugt kirken med glæde. Jeg ønsker ingen afskaffelse af kirker som sådan, men det er åbenlyst for enhver, at folkekirken kæmper for sin relevans. Enten forlader danskerne den, fordi vi bliver mere sekulære, eller fordi kirken er blevet for moderne – i sidstnævnte tilfælde forener man sig så i fri- og valgmenigheder.

Tilbage står en institution, som kan kappes med klimaet om, hvem der befinder sig i den største krise. Men to minusser kan som bekendt blive plus, og klimaet er så oplagt en sag for folkekirken, at det må undre, at den ikke har kastet sig mere ind i kampen. Jovist, der findes grønne kirker, og der holdes en klimagudstjeneste i ny og næ, men hvis folkekirken for alvor vil være folkets kirke og skaberværkets værner, må der tages mere gennemgribende metoder i brug.

Andreas Gylling Æbelø Fold sammen
Læs mere

Hvorfor ikke omlægge kirkeskatten til en klimaskat? Forskere fra SDU har netop vist, at den grønne omstilling kan klares for 150 kroner om måneden per dansker. Det er cirka 8,8 milliarder om året, hvis alle skattepligtige bidrog sådan. Kirkeskatten indbringer cirka 6,6 milliarder om året, og så er vi da i gang.

Det kunne starte på frivillig basis og allerhelst på folkekirkens egen foranledning. Det enkelte medlem kan så beslutte, om man vil lave sin indkomst- og kommuneregulerede kirkeskat om til en klimainvestering. Midlerne vil i sagens natur fortsat være statslige og kunne gå til at sætte turbo på forskningen, give skattelettelser til bæredygtige virksomheder, investere i ny teknologi osv. Man kunne eventuelt starte i det helt små med et tilbud til de mange, der hvert år melder sig i ud af folkekirken: »Tak for denne gang. Vil du omlægge skatten og dermed sikre efterlivet på anden vis?«

Dermed bliver det en gradvis udfasning, som giver folkekirken tid til at omstille sig til en ny finansieringsmodel. Og hvordan skulle den så se ud?

Ja, en stor del af kirkerne skal formentlig (fortsætte med at) lukke. Udvalgte kan finansieres af private fonde, som det allerede sker i stor stil på museums- og kunstområdet og til sociale formål, som også er en del af kirkernes virke. Atter andre bliver til frikirker finansieret af menighederne selv. Og endelig modtager folkekirken allerede statsligt tilskud i tillæg til kirkeskatten.

Med tiden kan folkekirken blive Danmarks store grønne fond. En moderne Noas ark. Værner om skaberværket og en samfundsaktør med fornyet højrelevans. Enhver kan frit fortsætte med at bede Vorherre om godt vejr. Men helt ærligt: Hvis ikke kirken skulle redde kloden, hvem skulle så?