Endnu en gang er en jødisk helligdag blevet mål for et morderisk terrorangreb. Denne gang på Bondi Beach i Sydney, Australien, som foruden den ene formodede drabsmand har kostet 15 uskyldige mennesker livet og såret 40. Angrebet skete under fejringen af begyndelsen på chanukah, den jødiske lysfest.

Dansk politi har reageret ved at øge beskyttelsen af jødiske lokationer, og den triste sandhed er, at sådan et angreb lige så godt kunne være foregået her i Danmark.