Netanyahu leverer selv de bedste argumenter for anklagen om folkedrab i Gaza

Der er ofte en antiisraelsk bias i anklager om folkemord i Gaza. Men det kan vi ikke nøjes med at slå fast. Vi må også se på, hvordan Israel selv leverer argumenter for anklagerne.

En ny anklage om folkedrab er skæv – men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, gør det svært at forsvare Israel, skriver Pierre Collignon i denne kommentar. Foto: Nathan Howard/AFP/Ritzau Scanpix

Det er let at finde hullerne i den FN-rapport, som denne uge konkluderede, at Israel er i gang med at begå folkemord i Gaza.

Jeg har læst de 72 sider, som gennemgår påstande om israelske krigsforbrydelser og udtalelser fra israelske politikere. Der er uomtvisteligt mange handlinger og ord, som underbygger anklagen om folkedrab, men rapporten ser i forbavsende grad bort fra en underliggende dynamik i krigen.