Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg har altid holdt meget af Bjarne Reuters bøger om Bertram, hans brødre og deres onkel Georg; platuglen, der konstant er i gang med en ny fesen fidus, og som med virkelighedsfjern optimisme er sikker på, at alting løser sig, og ingen lider nød. Han er afhængig af sine nevøer og lokker med guld og grønne skove, hvis de bare lige hjælper lidt til, når nogen skal kidnappes eller juveler skal skifte ejermand. Han er ikke ond. Til gengæld er han ret selvoptaget. Under al balladen er mor og far heldigvis familiens moralske kompas og sikkerhedsnet af sunde værdier, så ungerne skal nok komme godt i vej trods onklens flossede fristelser.
