Gymnasielærer: »Vi gør eleverne en bjørnetjeneste, når vi udsætter deres nederlag«

Eleverne falder bag over, når deres studieadfærd får konsekvenser, skriver Dorthe Schmittroth Madsen. »De er simpelt hen ikke vant til, at der er nogen, som siger: 'Hvis du ikke kan opføre dig ordentligt i timen, så har du venligst at gå ud. Jeg har en hel klasse, som jeg skal undervise og du forstyrrer'.«

»Det største omsorgssvigt lige nu er, at unge mennesker bæres igennem uddannelsessystemet uden, at de oplever medmennesker omkring dem, som trækker en streg i sandet og siger, hertil og ikke længere,« skriver Dorthe Schmittroth Madsen. Anne Bæk

Jeg ved ikke, hvad der er værst: At 19 gymnasierektorer går sammen om at sige, at unges mistrivsel skyldes test og observationer i uddannelsessystemet eller, at man tilskriver børn og unges mistrivsel konkurrencestaten, hvor karakterkrav og parathedsvurderinger har skabt rammerne for et »monster«.

Det er helt ude i hampen!