Når konservative bliver revolutionære, er der grund til bekymring

Engang stod konservative for påpasselighed, respekt for nedarvet visdom og en dyb mistro over for radikale forandringer. I dag vil nogle af dem smadre hele hytten for at gennemføre en national revolution.

To revolutionære: Storbritanniens konservative premierminister, Boris Johnson, og USAs republikanske præsident, Donald Trump. Her under G7-mødet i franske Biarritz 25. august 2019. Foto: Ritzau/Scanpix/Stefan Rousseau/Pool via REUTERS POOL

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Indtil for ikke så længe siden elskede britiske konservative at citere Edmund Burke – den irsk-britiske filosof, som iagttog den franske revolution i 1789 og konkluderede, at det nok var bedre at forandre et samfund langsomt.