Efter mere end måneds tid, hvor nogle kunne tro, at Morten Messerschmidt var den eneste politiker i Danmark, er Christiansborg endelig vågnet af sin dvale, og vi er nu for alvor trådt ind i sæsonen for partiernes sommergruppemøder med nærmest daglige politiske udmeldinger.

At danskerne mentalt har været på en lang sommerferie, var nok også baggrunden for, at regeringstoppen i ugens løb holdt et pressemøde om nøjagtig den politik, som den allerede præsenterede ved selve regeringsdannelsen for et par måneder siden.