Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Migrantsønnen Ugur Sahin redder et nødlidende Europa, der ville have stoppet ham ved Middelhavet i dag
Lys i mørket. Vor tids månelanding. Superlativerne er med rette til at få øje på, men det er ironien også: Tyrkiske indvandrere i sydtyske Mainz, der i dag næppe var nået til grænsen, men formentlig blevet forvist direkte til en kummerlig og overgrebshærget modtagelejr på Lesbos, sender nu redningskranse til europæiske lande, der i den skarpeste retorik har omtalt dem og deres ligesindede som byrder og trusler mod samfundet.
