Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mette Frederiksen burde fortælle Laura fra Gjerlev, at uenighed er selve demokratiets væsen

Kære Laura, du har ret i, at vores samfund er presset i dette år med coronapandemien. Sikke et år det har været. Det har været en udfordring for os alle. Men vores demokratiske indretning er ikke et problem i krisetider. Det er en garanti. Det er i krisetider, vores samfundsmodel står sin tryktest.

Ifølge Anne Sofie Allarp burde 12-årige Laura have fået et andet svar fra statsminister Mette Frederiksen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

12-årige Laura fra Gjerlev sendte et brev til statsministeren denne jul. Brevet blev brugt som låge 20 i statsministerens Facebook-julekalender, og Laura kunne således føje sig til en stribe andre børn, der denne december måned aktivt er blevet brugt i den leder-promovering, der i Statsministeriet tilsyneladende ikke har en blufærdighedsgrænse.

Laura modtog et kortfattet og kærligt svar fra statsministeren, hvori denne tilkendegav, at der til tider skam også foregår et fornuftigt samarbejde i Folketinget. Men Laura fortjente et helt andet svar fra statsministeren. For eksempel dette:

»Kære Laura

Tusind tak for dit brev, i hvilket du udtrykker bekymring over, at vi skændes meget i dansk politik.

»De rettigheder, du og din familie har garanteret i vores grundlov, står deres største prøve i tider som disse. Det er rettigheder, vi har kæmpet for gennem generationer. Og vi skal stå vagt om dem fortsat.«


Jeg kan berolige dig med, at det er et sundhedstegn. Politikerne på Christiansborg er jo valgt til at repræsentere deres vælgere, sådan som deres samvittighed dikterer. Det er selve demokratiets væsen, at vores meninger brydes. Uden uenighed bliver vi ikke presset til at argumentere for vores holdninger. Vi fristes til at undlade at granske vores egne positioner. Det kan føre meget dårligt med sig.

Her i efteråret kom jeg for eksempel til at tage en beslutning med store konsekvenser for et helt erhverv og tusinder af mennesker. Beslutningen om at slå alle mink ihjel kan tilmed få afledte konsekvenser for miljøet visse steder i Jylland, hvor jeg ved, du bor.

Den beslutning manglede den almindelige lovgivningsmæssige procedure i Folketinget. Den manglede faktisk den uenighed og det skænderi, du er bekymret for. Sådan et skænderi ville have ført til, at vi havde kunnet undgå de fejl, der skete undervejs. Derfor er det godt og rigtigt, at vi skændes på Christiansborg.

Du har ret i, at vores samfund er presset i dette år med coronapandemien. Sikke et år det har været. Det har været en udfordring for os alle. Men vores demokratiske indretning er ikke et problem i krisetider. Det er en garanti. Det er i krisetider, vores samfundsmodel står sin tryktest.

De rettigheder, du og din familie er garanteret i vores grundlov, står deres største prøve i tider som disse. Det er rettigheder, vi har kæmpet for gennem generationer. Og vi skal stå vagt om dem fortsat. De rettigheder er vi gået sammen med de andre europæiske lande om at forsvare. De er i EUs traktat (artikel 2) formuleret således: »respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal.«

Og traktaten beskriver vores samfund som værende »præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.« Pluralisme, frihed og demokrati betyder, at vi kan være uenige.

Historien har ingen gode erfaringer med enevældige ledere. Der er råddenskab og degeneration i den styreform. Præcis, som der går råd og degeneration i de politiske partier, hvor linjen ikke længere må diskuteres af de folkevalgte eller partiets medlemmer. Demokratiet er den mindst ringe styreform, men den er indtil videre historisk set kortvarig, og den er skrøbelig. Demokrati og dissens skal forsvares, ligesom de demokratiske processer.

Ser du, Laura, du skal først for alvor være bekymret, den dag uenigheden forstummer. Når vi politikere ikke vil argumentere for vores holdninger og søger at kaste modstandere i et mistænkeligt, suspekt, landsskadeligt eller forræderisk lys, så er der grund til at være bange.

»Laura, kamp er ikke hyggelig. Ingen kampe er vundet i enighed. Og uden uenighed ingen fremgang. Husk det.«


Når vi politikere erstatter saglighed med følelser, så skal du også være på vagt. Når det sentimentale fusionerer med den hårde magt, skal du være opmærksom. Ser du et politisk projekt, der bruger landets børn aktivt til at hylde lederen, eller et politisk projekt, der søger at underminere familieinstitutionen og familiens enhed og så splid og splittelse mellem forældre og børn, så skal du for alvor være på mærkerne. Den slags er det modsatte af det frie samfund. Det har vi talrige eksempler på. Der skal du være parat til at kæmpe.

Det samme gælder, når politikere træffer beslutninger uden om de demokratiske processer. Eller når politikere ikke vil stille op til kritiske interviews i pressen, og alene eller hovedsagelig bruger de sociale medier. Vi politikere kan synes, at pressen er irriterende, men en fri presse er lakmusprøven på et frit samfund.

Laura, kamp er ikke hyggelig. Ingen kampe er vundet i enighed. Og uden uenighed ingen fremgang. Husk det. Det er visdom, vi har arvet fra vores bedsteforældre, oldeforældre, og dem, der kom før dem. Det er den arv, der har gjort Danmark til et stærkt samfund.

Jeg ønsker dig og din familie rigtig glædelig jul og godt nytår.

Kh. Mette«

Anne Sofie Allarp er cand.jur., journalist, forfatter