Mens den minoritetsetniske kvinde kæmper for retten til eget liv, så har andre travlt med at råbe »racist«

Den minoritetsetniske kvindekamp er ikke kun et opgør med skam. Ej heller er det en frigørelseskamp. Det er i virkeligheden en basal menneskerettighedskamp, hvor det eneste kvinderne gerne vil er at have retten til at bestemme over egen krop og psyke. Og hvis du, som for eksempel Tarek Hussain eller andre, først har fattet det nu, så er du ikke en del af løsningen, men nærmere årsagen til, at kvinderne stadigvæk kæmper.