Luftfartens ballademager viser os statens destruktive potentiale

Ryanairs topchef, Michael O’Leary, gnider salt i såret i en tid, hvor pengene hænger løst på regeringer over hele Europa. Statslig indblanding i markedsøkonomien er destruktiv, og vi risikerer at tabe både som borgere, skatteydere og forbrugere

Ryanairs topchef Michael O'Leary skyder med skarpt efter myndigheder og regeringer under coronakrisen, som har ramt luftfartsindustrien hårdt. TOLGA AKMEN/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Konkurrenceforvridende statsstøtte og ødelæggende rejserestriktioner har fået Ryanairs topchef på barrikaderne. Coronakrisen betyder økonomisk krise for flyselskaber over hele kloden, og som beskrevet her i avisen sidste uge er det anledning til, at man igen kan opleve luftfartens ballademager Michael O’Leary skyde med skarpt efter myndigheder og regeringer.