Litteraturdebat: Det er for dovent og for slapt, Anna Libak og Marianne Stidsen

Man kunne ønske sig, at de to forfattere havde taget den diskussion mere direkte med hinanden. Afsøgt hinandens perspektiver på begreber som racisme, sexisme og menneskelig fejlbarlighed, og på litteraturens rolle i samfundet. Meget gerne i offentligheden, men uden indsigtsløse klakører som stedfortrædere. Så kunne vi måske have haft en litteraturdebat, der for engangs skyld handlede om litteratur.

»I sin pristale siger Hagen, at Nordenhofs opslag »ændrede meget«. Man fornemmer, at hun oprigtigt følte sig såret over Nordenhofs reaktion, og at det har plantet en uafrystelig følelse af at være uden for,« skriver Johanne Thorup Dalgaard. Christina Hagen ses på billedet. Thomas Priskorn/PR PRISKORN

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er forholdsvis sjældent, at dansk samtidslitteratur er genstand for levende debat i offentligheden. Og når det sker, handler det oftest i rystende ringe grad om litteraturen som sådan og i nedslående høj grad om nogle få, efterhånden skamredne ideologiske kæpheste hos de gængse aktører. De sidste ugers debat i kølvandet på Christina Hagens pristale ved modtagelse af Otto Gelsted-prisen er ingen undtagelse.