Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Landsholdsspillerne er sønner af den »feminiserede pædagogik«, hvor de skal mærke efter og sætte grænser – det ses i spillet
De spillere, der ikke blot kom til kort i kvalifikationen op til det seneste VM, udstråler ofte en tilstand af apati på banen og dermed en livsindstilling, som mange ikke ønsker at blive mindet om. Fordi man muligvis i en eller anden grad kender den fra sig selv.
Når man skal sætte ord på de folkelige samlingspunkter, der fylder meget i moderne tid, går to fænomener igen. Kongehuset og fodboldlandsholdet.
Disse opfattes som konstante institutioner, der på særlig vis kan skabe en følelse af, at vi har noget til fælles, kan synge de samme sange og glædes over de samme store øjeblikke.
Del:
