Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kvinden fra Hvidovre, psykopater og os andre

På en måde vil det være rart, hvis den mistænkte svindler fra Socialstyrelsen er psykopat eller har en anden diagnose. Så er hun jo syg. Det betyder, at det, hun har gjort, ikke er noget, vi andre kan spejle os i.

Måske var fristelsen og muligheden for at snuppe penge fra satspuljemidlerne bare for stor for kvinden fra Hvidovre, der endte med at overføre 111 millioner kroner til sig selv. Efter svindlen blev afsløret, måtte socialminister Mai Mercado (K) og departementschef Jens Strunge Bonde stille op til pressemøde i Børne- og Socialministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke alle bedragere er psykopater.

Om kvinden fra Hvidovre er det, kan jeg ikke vide, men når jeg læser, hvordan hun slap af sted med over 16 år at trække 111 millioner kroner ud af Socialstyrelsens kasser, forekommer det mig, at man ikke behøver at være syg i sindet for at bedrage, som hun har gjort det. Kasserne har jo nemlig stået pivåbne uden kontrolsystem, uanset at Rigsrevisionen i årevis har advaret om, at der reelt ikke var styr på Socialstyrelsens cigaræsker.

Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere

Professor i økonomi og ledelse Per Nikolaj Bukh forklarede pædagogisk i den forgangne uge, hvordan man har kunnet miste overblikket. I 2018 var der afsat 15,6 milliarder kroner til satspuljemidler, der skulle gå til omkring 650 projekter. Milliarderne går fra Finansministeriet til ministerier og styrelser, som kanaliserer dem videre. Hvert projekt har flere puljer under sig, formentlig er der flere end 4.000 aktive puljer.

Per Nikolaj Bukh eksemplificerer:

»Man kunne forestille sig, at der blev oprettet en pulje på ti millioner kroner til kirkeligt hjælpearbejde, hvorefter dette beløb blev flyttet fra Finansministeriet til Socialstyrelsen… hvis kun ni en halv million blev delt ud, ville den sidste halve million ikke automatisk gå tilbage, men blive stående på kontoen hos Socialstyrelsen. Det åbner muligheder for uretmæssig brug, hvis den medarbejder, som håndterer pengene, opdager, at der ikke føres kontrol.«

En meget fristende mulighed, hvis jeg må være så fri. Der står en lille halv million kroner glemt af alt og alle, ensom og forladt. Kvinden fra Hvidovre har såmænd bare hjulpet pengene ud i verden. Første gang i 2002 var det kr. 300.000 kr. Meget lidt i forhold til 15,4 millioner kroner i 2010.

De 300.000 kroner var nok bare et lille lån. Rimeligt på en måde, når man tænker på alt det overarbejde, de andres sygefravær, den hårde vinter, og S-tog fra Frihedens Station, der aldrig går til tiden om morgenen. Jeg ved det ikke, men mon ikke, at bedrageriet voksede over år som en administrativ bevægelse, hendes hænder foretog af sig selv, der dirigerede penge, ingen har savnet, ind på hendes egne konti. Kun de nødvendige. Således »kun« 400.000 kroner i hele 2017.

Det er de gentagne løgne, der ødelægger

På en måde vil det være rart, hvis hun er psykopat eller har en anden diagnose. Så er hun jo syg. Det betyder, at det, hun har gjort, ikke er noget, vi andre kan spejle os i. Men desværre er det muligt, at kvinden fra Hvidovre ikke er mere syg end de fleste, og derfor lige så desværre er et senbillede på, hvordan løgn over år kan ødelægge os, så vi glemmer, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Lyver man længe nok, bliver løgnen til sidst om ikke sandhed, så mindre forkert. Det ødelæggende ved at lyve er ikke den enkeltstående løgn. Den kan såre. Bestemt. Men det er ikke den ene løgn, der korrumperer os. Det er den gentagne løgn. Ikke bare engang imellem. Men stort set hele tiden over længere tid, så man til sidst lever på en løgn. Uden at man selv erkender det. Da smadres det indre kompas, og de allernærmeste kan slet ikke undgå at slå sig for livet.

Den mistænktes 111 millioner har med god grund bragt hende på forsiderne, højkriminel som hendes livsløgn er. Men midt iblandt os går ligeså store bedragere rundt. De lyver i deres kærlighedsliv eller i deres arbejdsliv. Lyver, nåja, om så meget. Fuldt lovligt.

For alle bedragere gælder det, at det hele begyndte med den første løgn. En lille uskyldig løgn af den slags, som alle gør sig skyldige i. Den lykkelige forskel på kvinden fra Hvidovre, de notoriske bedragere og os andre er, at vi ikke bliver ved med at gentage løgnen. Eller gør vi?