Kierkegaards fantast sætter 2.000 ton affald i Roskilde i perspektiv

De 2.000 tons affald i Roskilde er mere end en tilfældighed. De symboliserer en festkultur, som ingen tør sige fra over for, for enten er de festende betalende gæster, eller også er de vælgere.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mere end 2.000 ton affald har de seneste tre år ligget tilbage, når Roskildefestivalen har danset af, og festivalgæsterne som græshoppesværme drager videre ud i landet til nye festivaler, hvor de i en mani af egoisme kan fortsætte deres drift mod party, party, party.