Kommentatorer

Karsten Møller Hansen sagde ja til at hjælpe en engelsk præstekollega – det gik ikke så godt: »Lad det her mareridt slutte. Men det gjorde det ikke. Vi var kun halvvejs«

Kan man egentlig blive bedre til sit arbejde? Er det ikke ligesom ens underskrift, hvor håndens bevægelse i sidste ende altid er den samme?

Pludselig kunne jeg heller ikke tale engelsk, det lød som en blanding af Tommy Kenter og Villy Søvndal, skriver Karsten Møller Hansen, om da han for nylig hjalp til ved en engelsk gudstjeneste. Asger Ladefoged

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg kan godt være misundelig på de præstekollegaer, som glæder sig til at holde søndagsgudstjeneste. For det gør jeg ikke. 

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Når lovløsheden lovliggøres: Historien om den smukke kz-fangevogterske Irma Grese giver os indsigt i ondskaben
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Yaqoub Ali var islamist og kæmpede mod demokrati og Danmark – nu går han i flæsket på Isam B: Derfor skal islam ikke være mere synlig
  • Kronikker
    Abonnement
    Mor til tre: Sandheden er, at det at få børn som kvinde er et stort økonomisk og karrieremæssigt gamble