Karsten Møller Hansen: Jeg sagde til drengen, at det nok skulle gå med hans konfirmation. Men jeg glemmer aldrig det blik, han gav mig gennem kirken
Konfirmation er en smuk fest, den bedste dag på året, men da jeg kiggede ud over alle de glade mennesker, opdagede jeg, at der var et sted midt i kirken, hvor der var et hul, et par ledige pladser. Hans familie kunne ikke engang fylde en kirkebænk ud, og faren var ikke til at se.




