I juli måned bliver den nye formand for Europa-Kommissionen udpeget. Posten er en af EUs mest magtfulde, og den giver stor indflydelse på EUs politiske linje.

Trods postens vigtighed er udpegelsen af formanden herhjemme blevet kaldt »Europas hemmelige valg.« Udpegelsen tiltrækker nemlig ikke stor opmærksomhed hos danskerne.

I år kan formandsvalget dog vise sig at komme på danskernes radar. Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær, bliver nævnt som en kandidat, der kan komme i spil til posten. Hun har godt nok ikke selv meldt sig på banen, men hun har omvendt heller ikke afvist det. Samtidig har hun meldt ud, at hun gerne bliver siddende som kommissær.

Hvordan er Vestagers muligheder for at blive valgt, hvis hun bringer sig selv i spil?

Her bliver udfaldet af valget til Europa-Parlamentet (EP) og stats- og regeringsledernes opbakning afgørende.

Parlamentet er en joker

EP har meldt ud, at man er parat til at afvise enhver kandidat, som ikke er udpeget som spidskandidat af et europæisk parti. Hvis de nyvalgte parlamentarikere holder fast i den beslutning, er det nødvendigt for Vestager at stille op som spidskandidat for det europæiske parti ALDE, hvor de Radikale og Venstre hører til.

Ideen bag spidskandidatproceduren er, at de europæiske partier, der er repræsenteret i EP, hver især stiller med en kandidat til posten som kommissionsformand. Den politiske familie med flest stemmer ved valget får førsteretten til formandsposten. Proceduren er opfundet af EP selv og blev afgørende for valget af Jean-Claude Juncker som formand i 2014.

Modsat andre europæiske partier har ALDE endnu ikke valgt deres spidskandidat. De planlægger at præsentere en bred vifte af kandidater. Her er Vestager blevet nævnt som en mulighed.

EPs liberale gruppe står til at blive den tredjestørste efter valget. Hvis Vestager skal i spil, kræver det en afvigelse fra EPs hidtidige forståelse af spidskandidatsprocessen, hvor den største gruppe har førsteretten til at lancere deres kandidat.

Meningsmålinger for EP-valget viser dog, at Parlamentets to største grupper (EPP og S&D) ikke længere vil kunne mønstre et flertal efter valget. Sker det, bliver ALDE og De Grønne tungen på vægtskålen i udvælgelsen af EPs formandskandidat til Kommissionen.

Parlamentets største gruppe, EPP, kan dermed ikke være sikker på at få opbakning til deres kandidat (tyske Manfred Weber). Det åbner muligheden for en kompromiskandidat, som et flertal af parlamentarikerne kan bakke op om. Det kunne blive Vestager.

Det Europæiske Råds opbakning

Formelt set er det Det Europæiske Råd (DER), der nominerer en kandidat med kvalificeret flertal, hvorefter et flertal af EPs medlemmer bekræfter eller forkaster kandidaten.

DER er ikke forhippet på at gentage spidskandidatsprocessen. Selv den franske præsident, Emmanuel Macron, som er en stærk fortaler for at demokratisere EU, er imod proceduren. Den giver nemlig mindre magt til landenes stats- og regeringschefer. Lars Løkke Rasmussen er også imod.

Macron ønsker efter sigende, at Vestager bliver formand. Hans parti, En Marché, ventes at tilslutte sig ALDE-gruppen efter EP-valget.

Der er omtrent lige mange stats- og regeringsledere i DER med tilknytning til enten ALDE eller EPP. Det gør det muligt for en ALDE-kandidat at vinde opbakning. Hertil kommer, at Kommissionen længe har higet efter en bedre kønsbalance. Vestager vil være den første kvinde i stolen.

Spørgsmålet er, om hun har for meget »star quality« til at få DERs opbakning. Det er ingen hemmelighed, at hun er blevet lidt af en politisk verdensstjerne i sin tid som kommissær. DER har før været varsom med at pege på personer, der risikerer at stjæle rampelyset fra dem selv.

Endeligt er det tvivlsomt, om DER og EP vil acceptere, at en person fra et land med forbehold på kerneområder af EU-samarbejdet får så central en post i EU. En post, der oven i købet befinder sig i en institution med hang til fællesløsninger fremfor mellemstatslige tiltag.

Én ting er dog sikkert. Hvis Vestager kommer i spil, bliver valget af kommissionsformand mere interessant end nogensinde før.